Et af de store problemer med stress er, at man ofte selv er den sidste til at erkende stressen, fordi man enten overhører symptomerne eller ikke kender til dem. Hyppigt sker erkendelsen af stress ikke før man oplever voldsomme fysiske reaktioner. Først da søges hjælp.
Manglende selverkendelse er en del af stressens væsen. Med tiden bliver vi nemlig dårligere og dårligere til at mærke vores krop. Det er et problem, da det netop er kroppens signaler, som fortæller os, at vi har overskredet vores grænser over længere tid. Her opdeler jeg stress i to kategorier: arbejdsrelateret stress og ledighedens stress.
Ledighedens stress bunder i oplevelsen af mangel på kontrol og usikkerhed over fremtiden. Disse følelser kan være overvældende og lede til handlingslammelse og ligefrem depression. Stressfaktorer kan være: ikke at kunne bidrage, ikke at være en del af et fællesskab og følelsen af ikke at have betydning som individ. Meningsfuldhed og samhørighed er livsvigtigt for alle mennesker. Der er altid noget, man kan gøre, for at ændre på denne tilstand, det vil jeg ikke komme ind på her, da jeg i denne artikel har fokus på arbejdsrelateret stress.
Arbejdsrelateret stress er den tilstand, hvor vi bliver psykisk overbelastet af for meget arbejde. Det kan der være flere grunde til. Vi kan have svært ved at sige nej til nye opgaver. Vi kan blive presset til flere opgaver. Vi kan også blive afhængige af den anerkendelse, som vores ydre succes skaber i vores indre. En ærlig og selvgranskende person vil være bevidst om, at vi alle har negative overbevisninger med os fra barndommen. Disse negative overbevisninger styrer os i langt højere grad, end vi er bevidste om. Alle kan de koges sammen til én enkelt overbevisning nemlig denne: Jeg er ikke…….nok. Udfyld selv det manglende ord med fx god, smuk, dygtig, succesfuld, tynd, klog, sjov, sej og rig. Listen er lang. Ved at opnå succes og få ros i den ydre verden, oplever vi en indre følelse af at være gode nok. Desværre er følelser flygtige og jagten efter den næste succesoplevelse og mere ros vil fortsætte. Det er vanedannende, men uholdbart i længden at søge sit indre værd i det ydre. Og du er altså GOD NOK, som du er.
SELVTILLID kommer af ydre anerkendelse – DET DU GØR
SELVVÆRD kommer af indre anerkendelse – DEN DU ER
Vi kender nok alle nogle, som kan køre længe i et højt tempo uden at lade op. Det kan man også sagtens i perioder – og nogen kan holde til mere end andre. Hvis det høje tempo tiltager eller bliver konstant, så kan vores hjerne ikke følge med. Ingen krop og intet sind kan opretholde en høj hastighed over længere tid. Det har en pris at leve livet i overhalingsbanen.
Når sindet bliver overbelastet, sender kroppen fysiske signaler. Kroppen er nemlig sindets sladrehank. Vi kan vælge at lytte eller lade være. Kroppen vil blive ved at signalere til os, at vi skal ned i gear. Hvis vi bliver ved at overhøre disse signaler, så risikerer vi at blive fartblinde. På samme måde som når man har kørt længe på motorvejen og kører fra og må sætte farten ned til det halve. Det føles ulideligt langsomt, fordi vi har vænnet os til den høje hastighed. Ligeledes kan det føles ulideligt at slippe kontrollen og gå ned i gear, når vi har vænnet os til det høje tempo.
Man kan sagtens være succesfuld og i balance på samme tid. Faktisk kan man blive endnu mere succesfuld ved at huske at slappe af og lade op. Det er nemlig ofte, når vi husker at slå hjernen fra, at de gode idéer eller løsninger på vores udfordringer kan dukke op.
Vores hjerne modarbejder os, fordi hjerner foretrækker forudsigelighed. Hvis hjernen har vænnet sig til at være ‘på’ konstant, så vil den blive ved med at være det. Det er bare ikke holdbart i længden. Hjerner kan være manipulerende. Din indre stemme kan fx lyde sådan:
kom nu, du kan godt |du skal bare lige have afleveret projektet |du er ikke sådan én, som har brug for pauser | du har bare travlt |du skal jo have den bonus |der er også snart lønforhøjelse | forfremmelsen er næsten din…
Når den gør det, så lyt til din krop. Oplever du uro eller spændinger? Har du hyppigt hovedpine? Har du et overforbrug af stimulanser fx alkohol eller sukker? Glemmer du at spise? Hvordan sover du? Svinger dit humør mere end normalt? Har du flere konflikter? Føler du dig utilstrækkelig til trods for alt, hvad du gør?
Hvis du kan genkende ovenstående, skal du passe på dig selv. Nogen kan selv ændre kurs. Andre har brug for hjælp og gode råd.
Én ting er sikkert, hvis du ikke lære at lytte til din krop, så bliver der skruet mere og mere op for signalerne, indtil du en dag ikke kan undgå at høre dem.